23948sdkhjf

Burgerrestaurant bliver til en lille kæde

Indehaver går imod sine egne principper
Egentlig var burgereksperten Peder Hansen træt af kædekoncepter, da han for et par år siden åbnede restauranten Backyard Burger i Herning. Han havde arbejdet 23 år hos McDonald's og syntes, at det ikke skal være kæder det hele.

Nu har han så gjort sit koncept til en lille kæde, idet han netop har åbnet en ny Backyard Burger, denne gang på Vejlevej i Fredericia, skriver Fredericia Dagblad.

56-årige Peder Hansen erkender over for dagbladet. at man godt kan sige, at han handler imod sine egne principper:

- Men jeg har i Herning fået så mange opfordringer fra kunder fra hele landet på, at de godt kunne tænke sig en restaurant som den. Det har jeg gået og tænkt over, og så viste muligheden sig her på Vejlevej. Så besluttede jeg at slå til, siger han - og tilføjer, at det ikke er meningen, at han skal have restauranter i hele landet.

Backyard Burger serverer sin mad på retroagtige bliktallerkener og drikkevarerne i rigtige glas.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11